Om mig


Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet (2014) og autoriseret af Psykolognævnet.

I 2023 afsluttede jeg en 2-årig specialistgodkendt efteruddannelse i mentalisereringsbaseret terapi (MBT) med børn, unge og deres familier.


Mit arbejdsliv har centreret sig omkring børn, unge og deres familier. Særlig familier, som oplever misbrug, vold og sygdom i nære relationer.


Jeg har i en årrække specialiseret mig med udsatte børn og deres familier, som lever tæt på en med et problematisk forhold til alkohol, stoffer eller andre stemningsændrende substanser. Dette gør jeg i Dit Rum, hvor jeg er deltidsansat til at varetage gruppeforløb og legeterapi for de 0-15 årige. 


Jeg har en bred erfaring inden for psykologiske tests, pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR), familiebehandling, gruppeforløb og individuel terapi (bl.a. legeterapi), oplæg, kurser og undervisning.


Løbende gennemgår jeg kurser og efteruddannelser, for fortsat at kvalificere og sikre høj faglighed i det arbejde jeg laver. 


Privat bor jeg i Kbh med min skønne mand og mine to dejlige børn, som begge er født for tidligt.

børnepsykolog

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og praktiserer i overensstemmelse med de etiske retningslinjer for nordiske psykologer.


Sådan arbejder jeg


I mit arbejde er jeg stærkt inspireret af den mentaliseringsbaserede og tilknytningsteoretiske tilgang.


Jeg finder det centralt, at rummet føles trygt og jeg vægter en god relation os imellem, da dette er afgørende for, at det er muligt at arbejde med svære oplevelser. 


Terapi med børn kan se ud på mange måder. Hos mig sker den på barnets præmisser ud fra en legende tilgang, hvor barnets perspektiv er i centrum. I terapien med børn arbejder jeg med forskellige udtryksformer, som fx leg, tegninger eller følelseskort, som jeg har erfaring med kan gøre det nemmere at udtrykke sig om svære følelser og oplevelser.


Jeg oplever barnet og den unge, som en del af en kontekst og et system, så jeg forsøger altid at inddrage omsorgspersoner eller vigtige voksne i terapien, men altid efter aftale med barnet og den unge. I terapien med børn og unge ønsker jeg at hjælpe barnet med bedre at bruge de hjælpende relationer i dets nære netværk efter terapien er slut samt hjælpe omsorgspersoner til bedre at støtte barnets og den unges udvikling uden for terapien. 


I mit arbejde med forældre, handler det om at være nysgerrig på jeres tanker, følelser, behov og bevæggrunde, så vi i samarbejde kan skabe trivsel omkring barnet, men også i familien.


I mit formidlingsarbejde lægger jeg vægt på, at undervisningen skræddersys og udvikles efter de behov og ønsker, som vi i samarbejde aftaler.
Jeg har mange års erfaring med undervisning og har erfaring med, at jeg skaber det bedst mulige læringsrum ved at tilpasse undervisningen, inddrage deltagerne samt tilbyde praksiseksempler på den givne teori og viden.




"At have hinandens sind på sinde er et centralt begreb i mentalisering.

Det er evnen til at se bag omhandlingen og adfærden.

Det er i stedet at forstå tanker, følelser, intentioner og ønsker

hos sig selv og andre."

Specialeområder



Jeg er autoriseret psykolog, som nærmer mig Specialist i Klinisk Børne- og Ungdomspsykologi. Jeg har stor erfaring og bred viden på børne- og familie området, hvor jeg særligt har specialiseret mig i:


  • Traumebehandling
  • Misbrug/overforbrug i familien
  • Vold
  • Præmaturitet (for tidlig fødsel)
  • Komplicerede graviditets- og fødselsforløb
  • Efterfødselsreaktioner (fødselsdepression)
  • Gruppeforløb
  • Stratgier i voksenlivet på baggrund af svære oplevelser i barndommen 


Erhvervserfaring


2021- i dag:

Dit Rum i Glostrup

Gruppeleder og legeterapeut

      - Legeterapeutiske forløb med børn mellem 2-9 år
      - Traumebehandling

      - Samspilsobservationer med videofeedback

      - Individuelle- og parsamtaler

      - Facilitering af grupper for spædbørn, større børn og forældre.


2014-2021:
Rådgiving og Forebyggelse i Tårnby

Familiebehandler og PPR-Psykolog

      - Familiebehandling (for unge, børn, spædbørn og prenatalt).

      - Korte og længerevarende terapeutiske forløb med forældre og børn/unge

      - PPR-arbejde (undersøgelse, intervention, konsultativ bistand til professionelt personale, netværksarbejde   
        samt mødeledelse.

      - Facilitering af mødregrupper ("Ung mor" og "Mødre med efterfødselsreaktioner" mm.) 


2006-2014:

Heibergskolen

Underviser, klasselærer og støtteperson

      - Undervisning

      - Tværfagligt samarbejde

      - Forældresamarbejde



Efteruddannelser og kurser (de mest centrale)


2024:
"Traumetest til børn"

3 dage v. Anne Jakobsen på Syddansk Universitet
Viden og forskning indenfor traumer og PTSD hos børn samt oplæring i Diagnostic Infant and Preschool Assessment (DIPA), tegneserietesten Thomas og story-stem redskabet Odense Child Trauma Screening (OCTS).


2024:
"Legeterapi til børn"
2 dage v. Jytte Mielcke 
Legens symbolik og  indføring i den legeterapeutiske tilgang i psykoterapi til børn og unge. 



2023:

"Nurture and Play" Certified NaP Practitioner

6 dage v. Saara Salo og Hanna Lampi

Mentaliserings- og legebaseret korttidsterapi mellem forældre og barn. En metode målrettet gravide, spædbørn og småbørn.


2022-2023:

"2-årig specialistuddannelse i mentaliseringsbaseret terapi (MBT) med børn, unge og deres familier"

v. Maria Højer Nannestad, Susanne Wederkinck Nielsen, Nicole Müller, Svenja Taubner, Sune Bo, Nanna Lund Nørgaard og Anne Blom Corlin (blandt flere). 


2021:

"Supervision af andre faggrupper"

2 dag v. Benedicte Schilling

Formål at kunne supervisere efter evidensbaserede, psykologfaglige, videnskabeligt baserede metoder.


2021:

"Efterfødselsreaktioner hos mødre og fædre"

6 dage v. Johanne Smidth-Nielsen og Svend Aage Madsen (blandt flere).

Fokus på det kliniske billede af hvordan en sådan reaktion ser ud. Behandlingsmuligheder når en fødseslreaktion påvirker samspillet mellem den ramte og spædbarnet. Transdiagnostiske overvejelser og herigennem behandlingsmuligheder.


2015-2016: 

"Neuroaffektiv udviklingspsykologisk efteruddannelse"

10 mdr. v. Susan Hart og Marianne Bentzen (blandt flere).

Fokus: Theraplay som er relationsbaseret legeterapi, Sunshine Circle som er gruppelege for børn, Neuroaffektive kompasser og tilknytningsmønstre.


Kontakt mig


Du er meget velkommen til uforpligtende at kontakte mig, hvis du har spørgsmål

Cindie.psykolog@protonmail.com

unsplash